I en rodløs og kaotisk tidsalder, kan det være svært at finde livsglæde, selv på en årstid, som betegnes som "hjerternes fest". Hvordan finder vi hen til de stunder, hvor nærvær og samvær føles autentisk og sansende? I juledagene kan du her på dette sted læse en lille tekst med vise ord fra en klog tænker. Læs teksten og giv dig selv en meditativ"julepause", hvor du kan prøve at lukke øjnene, tage et par dybe vejrtrækninger og tænke og føle efter, hvad teksten siger dig. Måske kan du på den måde finde hen til ro, nærvær og lidt ægte "julestemning":
Hvis menneskeheden ikke skal gå til grunde efter alle de rædselsfulde ting den har gennemlevet, er det nødvendigt at der opstår en ny ånd. Og denne ånd gør ikke sin entré med et brøl, men ved en stille fødsel - ikke med store gestus og ord, men som en umærkelig forandring i atmosfæren - en forandring hvortil vi hver især giver vores bidrag.
ALBERT SCHWEITZER (filosof, modtager af Nobels Fredspris)