Forstyrret?
Aldrig er så mange blevet så forstyrret, som de bliver nu. Lad os tage et eksempel: Bedst som man er midt i en samtale, bliver man forstyrret af en mail, som man ikke når at læse, før telefonen ringer, og man skal i et møde, som bliver afbrudt, fordi man…
Undskyld, men hvor kom vi fra? Nå, ja. Aldrig er så mange blevet så forstyrret, som de bliver nu. Det har ældre mennesker sikkert hævdet til alle tider, når det er blevet svært at følge med, men ifølge forskningen har de endelig fået ret. En gennemsnitlig vestlig hjerne udsættes i dag for så mange informationer uden sammenhæng, at det sætter nervesystemet i et konstant alarmberedskab, der ender med at kroppen nedbrydes. For selv om vores art er fantastisk til at håndtere store mængder information, er den skrøbelig over for forstyrrelser. Således forudser WHO, at stress inden for få år bliver verdens største helbredsproblem.
Men før vi mister helbredet, mister vi evnen til at koncentrere os. Til at fastholde tanker og ideer. Samtidig daler vores tolerance over for andre mennesker og nye problemstillinger. Og før vi når at samle os selv og vores tanker, er vi igen blevet forstyrret.
Man skulle tro at nogen på et tidspunkt fik nok og sagde: ”slut, punktum, lad mig være!” Men det er svært, når problemet er blevet ophøjet til en social norm og et symbol på karriere og succes. Det er ikke bare socialt acceptabelt, men direkte prestigiøst at blive forstyrret…
Jo mere forstyrret, jo vigtigere er man. Falk, der virkelig er noget ved musikken, lader sig konstant forstyrre af deres mobiltelefon, imens de sidder i møder med andre, der er lige så forstyrrede.
Pudsigt nok er vores produktivitet stagneret i samme takt som vi har øget vores forbrug af digitale medier. Måske skyldes den globale krise i virkeligheden blot, at vi alle sammen er blevet så forstyrrede. Men tænk hvis vi som land gik imod tendensen. Tænk, hvis vi indrettede vores samfund til at give flest mulige uforstyrrede øjeblikke. Og tænk, hvis virksomhederne gik forrest. Om ikke så for pengenes skyld. Man skulle helt sikkert tænke nogle arbejdsgange forfra og ændre nogle åbne kontorlandskaber, men måske var der en øget effektivitet for enden af forandringen? (tekst fra Mensch)