Livestreaming meditaiton

Kære alle.

Jeg tænker på jer og håber at I er ok og får dagligdagen til at fungere.

Sikken svær tid vi alle befinder os i! Alle gamle rutiner er vendt på hovedet og daglig travlhed og vanlige gøremål ligner ikke helt sig selv! Mon ikke du gør dig en del tanker om nu og fremtiden? Hvad følger der efter corona-krisen? Hvor står jeg så?

I denne udfordrende tid har vi alle brug for et klippefast holdepunkt, hvor tanker og følelser genfinder sit leje og indimellem afløses af indre ro, harmoni og overblik. Det er der hvor mindfulness kan komme dig til gavn og glæde – lige nu!

Måske er dette den oplagte stund at opdage den kraft og indre styrke du kan finde gennem meditation? Måske skal du genfinde det ved at genoplive din mindfulness-praksis?

Da vi ikke kan mødes i det fysiske rum, så vil jeg i stedet invitere dig til at prøve en virtuel-guidning i mindfulness.

søndag d. 29.3. kl. 17.00 kan du benytte denne mulighed ved at koble dig op på ONMIND-TV og være med i en guidet meditation og hvad jeg ellers finder på😊bare følg linket og klik på LIVE-tv.

Hvis teknikken ellers virker, så vil der være guidet meditation hver søndag kl. 17.00 og hver onsdag kl. 9.00 lige så længe vi sidder hjemme og venter på andre tider. Hvis du misser en live-transmission, så kan du finde optagelsen samme sted efter udsendelsen og afspille den igen.

Del gerne dette link med alle dem du tænker kan have glæde af guidet meditation nu og de kommende uger.

Vi ses til guidet meditation!

Kærlig hilsen

Jens Jørgensen