Mini-retreat ved Mølleåen

Tirsdag mødtes vi til en halv dag med mindfulness i Mølleådalen. Vejret havde budt på regn, men da vi samledes lidt over middag, kiggede solen frem og den lunede os resten af eftermiddagen.

I et par timer tog vi en rundtur i de klassiske mindfulness-meditationer og dyrkede Yin-yoga. Derpå drog vi ud i blæsevejret for at prøve mindfull-walking, threehugging, sansemeditation og stilhed. Naturen viste sig fra sin mest dramatiske side: hvide skyer der drev hen over himlen, trækronernes susen, rovfugle som svævede over dalen, fiskehejren der jagtede bækørreder i åen og digesvaler som lavede luftakrobatik. I dalen græssede kvæget i en stemning af tidløs ro og vi slog os ned hver for sig - et sted i dalen, for at forene os med naturens og øjeblikkets skønhed.

Retreat3.jpg
Retreat6.jpg

Efter stilhedsmeditationen vendte vi tilbage til Kalkgården for at forberede mindfull-spisning omkring et bål. Vi sluttede dagen af med i stilhed at nyde en skålfuld suppe, mens vi smagte og spiste med alle sanser åbne.

Tak til alle deltagere for en hyggelig og lærerig eftermiddag:-)

Mindfull-spisning

Opskrift på gulerodssuppe:

1 liter boullion, 1/2 kg groft revne gulerødder, to løg, 4 hvidløg, en flødeost med urter, 100 gr. pastaskruer. Timian, laurbærblade, salt og peber.

Hak og svits løg, hvidløg og gulerødder i olivenolie. Tilsæt boullion og urter, salt og peber. Kog 30 minutter under låg. Tilsæt flødeost og pastaskruer. Kog videre 10-15 minutter. Server med brød.